Fra gasfyr til fremtidssikker opvarmning
Læs om Frederiks oplevelse, da han skiftede sit ellers nye gasfyr ud med en luft til vand varmepumpe fra Midea.
Frederik fra Lyngby havde netop investeret i et nyt gasfyr til sit hus, da gaspriserne toppede i vinters. Derfor begyndte han at se sig om efter alternativer til at opvarme familiens bolig fra 1937. Her faldt valget på en luft til vand varmepumpe. ”Og så er det jo bare et plus, at det også er en mere fremtidssikker opvarmningsform”, som Frederik selv siger.
Valget faldt på Midea
Det lå ikke i kortene, at Frederik skulle vælge en luft til vand varmepumpe fra Midea. Men den høje efterspørgsel på varmepumper sidste efterår gjorde det svært at skaffe modeller fra de mere kendte mærker og pressede samtidig prisen op, og det fik ham til at se sig om efter alternativer.
”Jeg kendte ikke til Midea, men da jeg fandt ud af, hvor store de er i resten af Europa, og at de er én af de største producenter på verdensplan, var jeg ikke i tvivl”. Det gav også en tryghed at vide, at fordi Midea er så store, kan der nemt skaffes reservedele, hvis der skulle blive brug for det.
Nemt og enkelt i det daglige
Med varmepumpen fra Midea fik Frederik og hans familie ikke kun en pålidelig opvarmningsløsning, men også en brugervenlig én. Via appen, som varmepumpen kobles til, kan de styre temperaturen og brugsvandets opvarmning. Frederik timer fx varmepumpen til at opvarme vandet tidligt om morgenen, så den bruger strøm der, hvor den er billigst, og de får mest muligt ud af den.
”Jeg bruger rigtig meget, at jeg selv kan styre, hvornår den opvarmer, og så er det sjovt at følge med i, fordi det er real time data”, fortæller Frederik, mens han fortsætter: ”Det er fedt, at vi i appen kan slå opvarmning af brugsvandet fra og køre temperaturen ned, så huset kun er 17 grader, når vi er på ferie, så der ikke bruges unødig energi. Og så kører vi det bare op dagen før, vi kommer hjem”.
Familien har også efterfølgende fundet ud af, at deres luft til luft varmepumpe i sommerhuset kommer fra samme producent. Det betyder, at de kan styre varmen i begge deres huse fra én app.
Overraskende lydsvag
Efter den nye varmepumpe er kommet op, er det kommet bag på Frederik og familien, hvor lidt de hører den. ”Jeg er meget positivt overrasket over, hvor lydløs den er. Man kan næsten ikke høre den, og det betyder meget, når man bor i et villakvarter”.
Klar anbefaling til andre
”Jeg har godt nok ikke prøvet andre varmepumper, men jeg kan i den grad anbefale Midea varmepumpen til andre”, fortæller Frederik. Siden familien tændte for deres nye varmepumpe 29. januar, har han ikke været i tvivl om, at det var den rigtige beslutning for dem. Den har kørt stabilt og uden problemer, og så forventer han at kunne spare 8-10.000 kr. om året på familiens varmeforbrug.

Vil du også have ny varmekilde?
Kontakt én af vores mange dygtige partnerinstallatører og få et tilbud på en varmepumpe fra Midea til din bolig.


